|
| |
Normox Course (Danish) | Adv. Nitrox Course (Norwegian) | CCR Intro Dive (Danish) | OC Trimix Course (English)
Beretning
fra et CCR prøvedyk Af Henrik
Gram
Vi var mange i
klubben der havde læst om Rebreathers, nogle der
havde set en og ganske få der havde dykket med en.
Vi havde lavet en aftale med JJ-Technique der
ville komme på besøg i vores klub for at fortælle om
Rebreathers. Det var derfor med store forventninger vi troppede op
til foredrag med efterfølgende prøvedyk. Efter
en kort intro til JJ-Technique blev Rebreatheren
gennemgået fra A-Z. Maskinen blev skilt ad og
alt forklaret i detaljer. Det er faktisk forbavsende hvor simpel maskinen
reelt er opbygget. Fordele og ulemper blev vendt og drejet, og tiden gik alt
for hurtigt med at spørge og høre på de altid seriøse forklaringer, og
tekniske detaljer. Da vi havde en deadline hvor vi skulle være i
svømmehallen, måtte vi samle maskinerne igen og pakke bilerne. Vel ankommet
i svømmehallen blev det så tid til de første dyk. Det første man oplever når
man trækker vejret i sådan en er en følelse af at trække vejret i en pose
(det er faktisk også det man gør) men efter et par åndedrag bliver man
overbevist om at det rent faktisk virker og efter 10 minutter føles det
faktisk behageligt og man tænker ikke længere over det. Det der herefter
rammer en som en knytnæve i ansigtet er at man ikke kan styre sin opdrift
som man plejer. Da det er et lukket system kan man godt glemme alt om at
anvende åndedrættet som man plejer. Med andre ord så skal man lære at dykke
igen. Men det er faktisk sjovt. Og man vænner sig forbavsende hurtigt til
det. De 15 minutter jeg havde gik alt for
hurtigt, og snart var det tid til at pakke sammen.
Vi vil gerne benytte
lejligheden til at takke Jan og Thomas fra JJ-Technique
for en seriøs og underholdende aften. Jeg er i alle tilfælde begyndt at
spare sammen.
Mvh
Dykkerklubben AIR
v/
Henrik Gram
Billeder fra dagen (venligst
udlånt af
www.air365.dk) |
| |
|